Om motiverne
Min far har fundet sine motiver i naturen siden han var i midten af tyverne.
Det hele begyndte under opførelsen af et springvand i Helsingør. Sammen med sin gode ven, Peter Severin, lavede han store glasblomster til springvandet, og de to var stolte over, hvor smukke blomsterne var blevet.
Det hele begyndte under opførelsen af et springvand i Helsingør. Sammen med sin gode ven, Peter Severin, lavede han store glasblomster til springvandet, og de to var stolte over, hvor smukke blomsterne var blevet.
Mens de holdt pause, lå min far i græsset og så på en tusindfryd, han havde plukket. Græsplænen vrimlede med dem, og hver enkelt af dem var perfekt skabt. Hans begejstring for glasblomsterne blev overgået af den lille tusindfryd, og han overraskedes over hvor fantastisk naturen egentlig er. Blomsten var i sig selv et lille kunstværk, der fremkaldte indre glæde.
Siden har min far haft lyst til at forevige den på én gang enkle og storslåede skønhed, naturen i alle dens former omgiver os med.
Jeg elsker den historie, som jeg har hørt mange gange gennem mit liv. Hans filosofi har uden tvivl påvirket min egen opfattelse af naturen og mit behov for at være tæt på den.
Jeg elsker den historie, som jeg har hørt mange gange gennem mit liv. Hans filosofi har uden tvivl påvirket min egen opfattelse af naturen og mit behov for at være tæt på den.
Skoven
I dag bor jeg til leje i en skovridergaard, sammen med min mand og vores to teenage døtre, cirka ti minutters gang fra mine forældre. Det er noget helt særligt at bo midt i skoven og følge årstidernes skiften helt tæt på. Selvom jeg er sommerbarn og elsker, når alt er i fuldt flor, har jeg alligevel svært ved at beslutte mig for, hvornår skoven er smukkest.
Om efteråret kan jeg ikke se mig mæt på alle de brune og gule nuancer. Når der falder sne om vinteren, forvandler skoven sig til et eventyrlandskab.
Hvert år overraskes jeg over, hvor pludseligt og hurtigt foråret tager over.
I april pibler blomster i klare farver frem fra skovbunden. De har travlt med at blomstre, inden træerne springer ud og tager alt lyset fra dem.
Hvert år overraskes jeg over, hvor pludseligt og hurtigt foråret tager over.
I april pibler blomster i klare farver frem fra skovbunden. De har travlt med at blomstre, inden træerne springer ud og tager alt lyset fra dem.
Min far har også altid travlt i den periode. Hvert år holder han øje med anemonerne og står klar til at rykke ud med lærred og pensler, så snart de springer ud.
Skoven er nu rig på motiver året rundt. Ikke bare de forskellige løvtræer og blomster, men også skrænterne langs åen, der slynger sig gennem skoven, en mosbelagt stub eller en fluesvamp under grantræerne.
Haven
Min far sidder altid ude og maler. Enten i skoven, i landskabet eller i sin egen have, som mest er min mors fortjeneste. De begyndte med en bar græsplæne tilbage i 1976, og gennem årene har hun sørget for, at min far aldrig løber tør for motiver.
For mig er mine forældres have et eventyrligt sted, der giver mig ro i sjælen og bringer mig til stede i nuet med alle dens vidunderlige sanseindtryk.
I 1995 udgav mine forældre en bog sammen, og her beskriver min mor deres forhold til haven på denne måde:
“Vores have er en decideret blomsterhave med vekslende højdepunkter. Der er ikke nogen sjældne planter eller buske. Nogle vil synes, at den er kedelig og nøgen i årets første tre måneder, men det er netop den årlige forvandling fra ‘død’ til liv, som tiltaler os. Vi oplever vores have som et sted med stemning og sjæl, og det er ikke noget, man kan betragte eller føle på. Det er en oplevelse, der undertiden kan nedfældes dybt inde i ens hjerte i en stille stund.
Havekunst er øjeblikkets kunst. Man ønsker altid at gribe fat i det rigtige solstrejf, den fulde blomstring, den sygdomsfri plante og den ukrudtsfrie jord. Men det er kun i kunsten og poesien, at øjeblikket kan fastfryses i oplevelsesbilleder, som kan genskabe vores erindringer. Selvom en have giver indtryk af at være et idyllisk sted, så eksisterer ordet idyl ikke i naturen. Man æder og bliver ædt, og opfylder dermed sin hensigt, men vi har intellektet, kærlighedsevnen og den fri vilje til at forsøge at lære den at kende.”
“Vores have er en decideret blomsterhave med vekslende højdepunkter. Der er ikke nogen sjældne planter eller buske. Nogle vil synes, at den er kedelig og nøgen i årets første tre måneder, men det er netop den årlige forvandling fra ‘død’ til liv, som tiltaler os. Vi oplever vores have som et sted med stemning og sjæl, og det er ikke noget, man kan betragte eller føle på. Det er en oplevelse, der undertiden kan nedfældes dybt inde i ens hjerte i en stille stund.
Havekunst er øjeblikkets kunst. Man ønsker altid at gribe fat i det rigtige solstrejf, den fulde blomstring, den sygdomsfri plante og den ukrudtsfrie jord. Men det er kun i kunsten og poesien, at øjeblikket kan fastfryses i oplevelsesbilleder, som kan genskabe vores erindringer. Selvom en have giver indtryk af at være et idyllisk sted, så eksisterer ordet idyl ikke i naturen. Man æder og bliver ædt, og opfylder dermed sin hensigt, men vi har intellektet, kærlighedsevnen og den fri vilje til at forsøge at lære den at kende.”
Landskabet
Vi er heldige at bo i et område, hvor markerne ikke bliver sprøjtet, og det lokale gods er opmærksom på naturbeskyttelse.
Vi er heldige at bo i et område, hvor markerne ikke bliver sprøjtet, og det lokale gods er opmærksom på naturbeskyttelse.
Det giver en rig biodiversitet, som tydeligt kan mærkes på plante- og dyrelivet. Vi har havørne, ugler, grævlinger, sølvhejrer, løvfrøer, egern og mange andre dyr, for ikke at tale om de mange forskellige insekter.
Min far fanger ofte en ørn eller et rådyr på lærredet, når han sidder ude i landskabet og maler. Jeg elsker, når der gemmer sig dyr og fugle på billedet, som det lige tager lidt tid at opdage.
Min far fanger ofte en ørn eller et rådyr på lærredet, når han sidder ude i landskabet og maler. Jeg elsker, når der gemmer sig dyr og fugle på billedet, som det lige tager lidt tid at opdage.
Eventyret
Om vinteren er det sjældent vejr til, min far kan sidde udenfor. Gennem årene har han brugt de mørke måneder til at eksperimentere med andre udtryksformer, som keramik, glas og metal, men altid med afsæt i naturen.
Sideløbende har han leget med eventyret i sine oliemalerier og skabt nogle fantasifulde billeder, der leder tankerne hen på naturånder og alfer.
Alle originalerne er private og lavet til familien, men vi har nu ikke været i tvivl om, at motiverne skulle med her på siden.
Nissebillederne, som du finder i eventyrkategorien, er en sjov, anderledes slags julepynt.
Julen har altid været min yndlings tradition. Jeg elsker den magiske stemning, og specielt pynten har en særlig plads i mit hjerte. Som barn var det bedste jeg vidste, når min far var med til at lave julepynt. Han kastede sig altid ud i et større projekt, der endte med at blive helt fantastisk. Jeg har stadig nogle af figurerne på mit juletræ.
En december blev han inspireret til at male et rigtigt nissebillede, og det blev en tradition at lave et nyt jule-billede hvert år.
Om vinteren er det sjældent vejr til, min far kan sidde udenfor. Gennem årene har han brugt de mørke måneder til at eksperimentere med andre udtryksformer, som keramik, glas og metal, men altid med afsæt i naturen.
Sideløbende har han leget med eventyret i sine oliemalerier og skabt nogle fantasifulde billeder, der leder tankerne hen på naturånder og alfer.
Alle originalerne er private og lavet til familien, men vi har nu ikke været i tvivl om, at motiverne skulle med her på siden.
Nissebillederne, som du finder i eventyrkategorien, er en sjov, anderledes slags julepynt.
Julen har altid været min yndlings tradition. Jeg elsker den magiske stemning, og specielt pynten har en særlig plads i mit hjerte. Som barn var det bedste jeg vidste, når min far var med til at lave julepynt. Han kastede sig altid ud i et større projekt, der endte med at blive helt fantastisk. Jeg har stadig nogle af figurerne på mit juletræ.
En december blev han inspireret til at male et rigtigt nissebillede, og det blev en tradition at lave et nyt jule-billede hvert år.